HomeKager Cheesecakes Skildpaddecheesecake

Skildpaddecheesecake

Posted in : Cheesecakes on by : Dorthe Tags: , ,

Spread the love

Skildpadde cheesecake
  
Brownie:
175 g smør
175 g mørk chokolade (70 %)
3 æg
250 gsukker
Vaniljekorn fra 1/2 vaniljestang
115 g hvedemel
1/3 groft salt
75 g, grofthakkede hasselnødder

Beklæd en springform ca 25ø med bagepapir. Varm ovnen til 180°. Smelt smør og chokolade i en kasserolle. Pisk æg, sukker og vaniljekorn sammen. Bland mel og salt i en skål. Lad chokoladen køle lidt af på køkkenbordet og pisk æggeblandingen i. Vend derefter nødder og mel i.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 20-23 minutter. Lad den køle af (Husk at lade kagen blive i springformen) og lav imens karamelsovsen:

Karamelsovs:
2,5 dl. flormelis
0,5 dl. vand
2 dl. fløde
45 gram smør
1 vaniljestang
1,5 tsk.romessens

Kom sukker og vand i en tykbundet gryde og varm blandingen op ved middel varme. Sørg for at røre i blandingen hele tiden. Lad farven blive gyldenbrun (Tager ca 5 minutter) og hæld langsomt fløden i blandingen lidt ad gangen. Det er helt normalt at blandingen klumper lidt, men bliv ved med at røre i det, til blandingen er glat.
Tag gryden af varmen og tilføj smør, vanilje og lidt salt og bland godt. Tilføj romessens og lad karamellen afkøle.

Cheesecakeblanding:
450 g. flødeost (ikke light)
1,25 dl. flormelis
1 dl. brun farin
1,75 dl. karamelsovs
0,5 tsk. kanel
3 dl fløde pisket til flødeskum

Tag en skål og kom flødeost og flormelis i og rør indtil blandingen er glat. Kom herefter resten af ingredienserne i når alt er afkølet, men husk at tage karamel fra til toppingen. Rør rundt til konsistensen er fin.
Kom flødeosteblandingen oven på brownien i et jævnt lag.
Pynt med nødder og karamelsovs og evt. chokoladesovs:

Hjemmelavet chokoladesovs:
250 g mørk chokolade med kakaoindhold 70%
3 dl sødmælk
glukosesirup 75 g
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Varm mælk og glukosesirup op til kogepunktet i en lille gryde. Hæld derefter lidt efter lidt den varme mælk over chokoladen, og rør med en dejskraber med runde bevægelser, til chokoladen er opløst i mælken. Tilsæt resten af mælken, og rør til blandingen er ensartet.

Server med lidt friske bær, frugtsorbet el.lign

TIP! Lav evt. 1½ portion karamelsauce, så der kan komme mere karamel på (Jeg laver altid ekstra :))