HomeKager Cupcakes Mini hindbærcupcakes med hvid chokoladecreme

Mini hindbærcupcakes med hvid chokoladecreme

Posted in : Cupcakes, Mindre Kager on by : Dorthe Tags: , ,

Spread the love

Lækre hindbærcupcakes med den skønneste chokoladecreme. Kagerne kan laves i god tid og puttes i fryseren.

Hindbærcupcakes

150 g blødt smør
1 tsk vaniljesukker
225 g sukker
250 g mel
1 nip salt
1,5 tsk bagepulver
2,5 dl mælk
3 æggehvider
125 g frosne hindbær.

Pisk sukker og smør luftigt og tilsæt skiftevis mælk og mel, bagepulver og salt. 
Pisk æggehvider stive og vende forsigtigt i dejen ad to omgange. Dejen er sej i det.
Vend hindbær i. Er det til små cupcakes, mos dem d lidt med en gaffel først. 
Fyld cupcakeforme 2/3 op og bag dem i 13 minutter v. 180 grader.

Hvid chokoladecreme
200 g hakket hvid chokolade
5 dl piskefløde
2 blade husblas

Den hvide chokoladecreme skal laves minimum 4 timer inden den skal bruges, men gerne dagen før, så den kan sætte sig natten over.
Læg husblas i blød i vand.
Smelt den hvide chokolade i en skål over vandbad eller i mikroovn (I intervaller af 30 sekunder, hvor der røres i chokoladen mellem hvert interval.)
Når chokoladen er helt smeltet, kommes piskefløden i en gryde og varmes op til lige under kogepunktet.
Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør rundt til fløden og chokoladen har samlet sig. Vrid nu husblassen fri for overskydende vand og kom den ned i den varme creme. Rør godt rundt mens husblassen smelter.

TIP: De kan laves i almindelig størrelse læg da ca. 7 min til bagetiden.