HomeKager Brombærtærte med mascarpone, karamel og chokolade

Brombærtærte med mascarpone, karamel og chokolade

Posted in : Kager, Kager on by : Dorthe Tags: ,

Spread the love

Det lyder som en helt fantastisk kombination, ikke? 🙂

Tærte (8 personer)

Mørdej:
50 g smør
50 g flormelis
Et nip salt
100 g hvedemel
Fintrevet skal af ½ appelsin
Korn af ½ vaniljestang
1 æggeblomme
1-2 spsk. mælk

Brug en smurt tærteform på 10 x 20 cm eller en rund på 20 cm.
Pisk smør, flormelis og salt sammen med en elpisker. Tilsæt hvedemel, appelsinskal, æggeblomme og vaniljekornene. Saml dejen med mælk til en glat kugle. Pak den i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskab i mindst 1 time.Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir.Beklæd formen med dejen, og fjern overflødig dej fra formens kant. Forvarm ovnen til 180°, og bag tærtebunden, til den er flot gylden. Afkøl bunden.

Til bunden:
100 g smeltet mørk chokolade

Smelt den mørke chokolade og pensl den på den afkølede tærtebund.

Creme:
250 g mascarpone
2½ dl piskefløde
korn af ½ vaniljestang
Fintrevet skal af ½ appelsin
3 spsk. flormelis

Rør mascarponen helt glat. Pisk fløden til skum, og vend den med mascarponen. Bland vaniljekorn og appelsinskal med flormelis. Vend det i cremen og smør den ud på den afkølede bund.

Pynt:
1 bakke brombær (300 G)
Dulche leche (Kondenseret mælk kogt i 3 timer) ELLER

hjemmelavet karamelsauce:
50 g farin
60 g smør
¼ dl fløde
1 nip salt

Kog ingredienserne til karamelsaucen sammen til en tyk sirup. Lad den køle af, og hæld den på tærten.

Fordel brombærrene ovenpå kagen.
Pynt med færdig dulche leche eller karamelsaucen.