7 november, 2025
Brombærcheesecake

En dejlig cheesecake med brombær, Mascarpone og hvid chokolade. Bunden er en glutenfri kokosbund.
Kagen kan laves i god tid med mindst 4 timer på køl og vent gerne med servering til dagen efter.
Kokosbund
ø18-20 cm
50 g smør
1 æg
1æggeblomme
75 g sukker
100 g kokosmel
50 g mandelmel
1 knsp. salt
Revet skal fra ½ øko citron
Tænd ovnen på 175°. Læg bagepapir i bunden af springformen, og smør kanten let.
Smelt smørret i en gryde og afkøl det let.
Tilsæt æg, æggeblomme, sukker, kokosmel, mandelmel, salt og fintrevet citronskal, og rør det hele sammen til en ensartet dej, som fordeles i formen, og bages i ovnen i 20 minutter. Afkøl den helt på en bagerist.
Brombærmasse
2,5 blade
250 g frosne brombær
50 g sukker
2 spsk. citronsaft
120 g hakket hvid chokolade
1½ dl piskefløde
250 g mascarpone
Pynt
1 bakke brombær
Tuille
Husblas lægges i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Hæld brombær, sukker og citronsaft i en gryde, og bring det i kog. Skru ned til middel varme, og lad kompotten simre i 5 minutter.
Tag gryden af varmen, knug husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme kompot. Kør kompotten gennem en si for at fjerne kernerne og afkøl den let.
Hak den hvide chokolade fint, og smelt den i en skål over vandbad eller i mikroovnen.
Pisk mascarpone og den let afkølede kompot sammen i en skål. Pisk fløden til skum og vend smeltet hvid chokolade i med en dejskraber, og vend derefter flødeskummet i til sidst.
Fordel brombærmassen oven på den kolde kokosbund, og glat overfladen, så den bliver helt jævn. Sæt cheesecaken på køl i mindst 4 timer og gerne til næste dag.
Tuilles:
1 spsk hvedemel
1/2 dl olie
3 spsk vand
1 knsp salt
Lidt grøn og rød farve
Blend hvedemel, olie, vand, salt og evt. pastafarve godt sammen.
Varm en stegepande op ved middel varme og hæld lidt tuille dej på panden, cirka 1 lille spiseskefuld.
Lad tuillen stege, indtil dejen har sat sig, og det har dannet et smukt koralmønster. Det tager cirka 30-45 sekunder. Hvis de er bløde og svære at vende, skal de stege lidt mere.
Vend tuillen, og steg den ca. 10 sekunder på den anden side og læg den til afdrypning på et stykke køkkenrulle. du kan lave andre former ved fx at afkølen tuillen over en kagerulle.
Lidt pastafarve, hvis korallerne skal farvePynt med tuilles og friske brombær på toppen
