HomeKager Mindre Kager Blondie med hindbærmousse

Blondie med hindbærmousse

Posted in : Mindre Kager on by : Dorthe Tags: , , ,

Spread the love

Blondie er en hvid chokoladekage. Her skåret i mundrette stykker, så den egner sig til kagetapas

Blondie dej:

Kagen er bagt i en bradepande 25×35 cm

Blondie
300 g smør
300 g hakket hvid chokolade
8 æg stuetempereret
200 g sukker
korn fra 1 vaniljestang
200 g mel
2 tks. bagepulver

Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn. 

Smelt smørret og kom imens den hakkede chokolade op i en skål, hvor der også er plads til smørret.
Det smeltede smør hældes det op i den hvide chokolade, og rør rundt til smør og chokolade er smeltet sammen. Lad massen køle af.
Pisk æg, sukker og vaniljekorn ved høj hastighed i ca 5 minutter til æggesnapsen er lys og luftig, og sukkeret er opløst.
Sigt mel og bagepulver ned i æggesnapsen, og kom så smør/chokoladeblandingen i, og vend dejen sammen med en dejskraber.

Kom dejen i en bradepande med bagepapir i bunden, og bag den i midten af ovnen i 20-25 minutter, til den er gylden. Tjek at den er bagt ved en kødnål el.lign.

Lad kagen køle helt af.

Hindbærmousse:
600 g frosne hindbær
9 blade husblas
2 spsk. vaniljesukker
200 g sukker
1 liter piskefløde

Læg husblassen i en skål med koldt vand. Giv de frosne hindbær et opkog sammen med sukker og vanilje. Lad massen køle lidt af, før husblassen krammes fri for vand og smeltes i massen.
Sæt massen på køl, mens du pisker fløden til skum og tilsæt lidt af bærmassen, når den er lunken. rør forsigtigt rundt med en spatel og fortsæt med at tilsætte lidt af bærmassen, til det er helt blandet med fløden.

Sæt kageplast i kanten på bradepanden på den afkølede kage, hæld hindbærmoussen på og glat den lidt ud og sæt kagen på køl i min. 5 timer, gerne til dagen efter.

Skær kagen ud i små stykker og pynt den.