6 marts, 2020
Æblecupcakes

Brug havens mange æbler til disse lækre, saftige æblecupcakes. Du vil ikke fortryde det 🙂
Æblecupcakes, ca 20 stk.
280 g smør
300 g hvedemel
4 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
2 tsk. kardemomme
280 g farin
200 g tørrede tranebær
6 store æg
400 g æble
1,5 dl kærnemælk
Bland mel, bagepulver, sukker og krydderier og smuldr smørret heri.
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
Æbler, tranebær, sammenpiskede æg og kærnemælken røres i melblandingen.
Kom dejen i muffinforme af papir.
Topping:
4 spsk. hvedemel
100 g smør
100 g sukker
100 g grofthakkede mandler
Hak mandlerne groft. Bland smør, mel og sukker, til det smuldrer. Kom mandlerne i og drys det over kagerne. Bages midt i ovnen ved 175° i 25-30 min.