6 marts, 2020
Kuvertbrød
Posted in : Brød og boller on by : Dorthe Tags: boller, madbrød
Små lækre brød til aftensmaden
Kuvertbrød, ca 24 stk
Tid: 30 min + 45 min hævetid
25 g gær
6 dl lunkent vand
15 g honning
½ dl olie
230 g fuldkornsmel
170 g manitobamel
600 g pizzamel eller hvedemel
1 tsk salt med top
evt. 1 spsk. bageenzym
Opløs gæret i vandet og tilsæt honning, olie og fuldkornsmel. Tilsæt manitobamel og pizza/hvedemel og til sidst salt og evt bageenzym (ikke nødvendigt). Ælt dejen i ca 10 minutter og stil den til hævning i 45 min.
Form små aflange brød og sæt dem på en bageplade med bagepapir (der er plads til ca 12 stk pr plade.)
Lad dem efterhæve i ½ time og bag dem i ovnen v. 225 grader i 12-18 minutter lidt afhængig af størrelsen. Bruges der damp, skal bagetiden forlænges et par minutter