6 marts, 2020
Grove quickboller
Posted in : Brød og boller on by : Dorthe Tags: boller, Børnevenlig, gulerødder, madpakke, solsikkekerner
Grove quickboller
Det tager cirka 1 time fra du laver dejen til du sidder ved morgenbordet og spiser. Resten af bollerne kan bruges til madpakker 🙂
Tid: 30 minutter + 30 minutter hævetid
Ca. 15 boller
6 dl lunkent vand
50 g gær
4 tsk salt
4 tsk flydende honning
2 revne gulerødder
100 g solsikkekerner
200 g grahamsmel
200 g manitobamel
200 g fuldkornsdurummel
250 g hvedemel
Evt. 10 gram bageenzym for ekstra lækre boller
Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning. Lad det stå, mens du river gulerødderne. Tilsæt gulerødderne og solsikkekernerne og herefter alle de forskellige slags mel og salt. Tilsæt også bageenzym, hvis du bruger det.
Rør dejen sammen, konsistenensen er lidt flydende, men fast nok til at kunne holde formen på bagepladen. Er dejen for flydende, skal der lidt mere mel i.
Form boller ved hjælp af to spiseskeer dyppet i koldt vand og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad bollerne hæve i 30 minutter og sæt bag dem ved 220 grader i ca 12 minutter