HomeKager Færøsk æblekage

Færøsk æblekage

Posted in : Kager, Kager on by : Dorthe Tags: , , ,

Spread the love

Klart en af mine favoritter i æblesæsonen

8 personer

tid: 1 time 30 min

Tre bunde:
6 past. æggehvider
200 gr. sukker

Æggehviderne piskes stive. Pisk sukker og tag tre bageplader med bagepapir på og brug en rund form, som du kan tegne efter på bagepapiret.
Fordel massen indenfor de aftegnede runde dele på de tre plader.
Bag bundene én ad gangen midt i ovnen, ved 160* i ca. 20-25 min., til de har fået farve.
Bundene afkøles. (Lad dem ligge et godt stykke tid på bagepladen, efter de er taget ud, så er de nemmere at få af.)

Æblefyld:
1/4 piskefløde
2 dl. creme fraiche
4 æbler

Fløden piskes stiv, æbler skæres i tern. Flødeskum, creme fraiche og æbler vendes sammen.
Fyldet fordeles mellem bundene


Karamel sauce:
4-5 spsk. lys sirup
100 gr. flormelis
½ spsk. vanillesukker
1/4 l. piskefløde
175 g. groft hakkede mandler

Karamelsauce: Kom de groft hakkede mandler på en pande og rist dem nogle minutter, til de får farve. Imens smeltes sirup, vanille og sukker i en gryde, til det bliver brunt. Hæld fløden i og lad det hele koge ind i ca. 20-40 minutter, til karamellen bliver stift.
Husk at den stivner mere, når den afkøles. Bland til sidst mandlerne i.