HomeDesserter Cheesecake i glas

Cheesecake i glas

Posted in : Desserter on by : Dorthe Tags: , , , , ,

Spread the love

God at slutte en lækker middag med. Og er ikke så sød.

6 prs.

Bund:

120g mandler og hasselnødder
1-1,5 spsk. farin
Et drys salt
60 g smeltet smør

Tænd ovnen på 160 grader.
Blend nødderne sammen med sukker og salt, smelt smørret og tilsæt det til de hakkede nødder.
Fordel nødderne på et stykke bagepapir og bag det i cirka 15 minutter. Hold øje med det, da den hurtigt kan brænde på.
Afkøl blandingen.

Ostecreme:

235 g flødeost naturel (ikke Light)
1,25 dl piskefløde
1 vaniljestang
2,5 spsk. flormelis

Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det med lidt sukker. Tilsæt det til fløden sammen med flormelis og pisk fløden til skum, gerne til det er lidt fast i det.
Pisk flødeosten, så den bliver lind og tilsæt det lidt efter lidt til flødeskummet. Smag cremen til med flormelis, hvis den skal være mere sød.

Læg ca. 3 spsk. nøddeknas i bunden af hvert dessertglas.
Kom ostecremen i en sprøjtepose med tyl og fordel den i glassene.


Pynt:
ca. 300 g blandede bær

TIP:

Pynt evt med revet chokolade.
Sukker kan erstattes med sukrin