21 januar, 2023
Rådhuspandekager
Posted in : Desserter on by : Dorthe Tags: flødeskum, mandler, æg
En klassisk dessert, man aldrig går galt i byen med
Dej til ca. 12-14 små pandekager ø16
4 æg
10 gram sukker
250 g mel
1/2 l kærnemælk
1 tsk revet citronskal (Kan udelades)
Æg og sukker piskes med sigtet mel og kærnemælk. Tilsæt citronskal og sæt dejen på køl i ca. 1/2 time.
Bag tynde pandekager og lade dem køle af.
Fyld:
3 past. æggeblommer
3 spsk flormelis
2 blade husblas
3-4 spsk. appelsinsaft
1/2 tsk. vaniljesukker
2 dl piskefløde
Abrikosmarmelade
Mandelsplitter
Læg husblassen i koldt vand. Pisk æg, vanilje og flormelis sammen.
Varm appelsinsaften op, kram husblassen fri for vand og smelt det i appelsinsaften.
Når saften er håndvarm, hældes den i æggesnapsen i en tynd stråle under omrøring.
Pisk fløden til skum og bland æggesnapsen i.
Kom cremen i en sprøjtepose med tyl og på køl, mens du smører pandekagerne med et tyndt lag abrikosmarmelade.
Læg cremen på pandekagerne og rul dem forsigtigt sammen og læg dem i et fad.
Rist lidt mandelsplitter og pynt pandekagerne.
Sættes på køl til de serveres med et hindbær på toppen