8 marts, 2020
Luksus studenterbrød

Der er ikke noget som hjemmelavede studenterbrød. Prøv denne luksusudgave.
Studenterbrød, ca. 25 stk.
ca. 800 gr kagerester
2-3 spsk flormelis
5 spsk jordbær-, hindbær- eller anden rød marmelade
3 spsk kakao
Rom-aroma efter smag
3 spsk. Jamaica rom
100 g hakket mørk chokolade
ca. 200 g mørk chokolade af god kvalitet

Ingredienserne blandes godt sammen. Form små brød af massen. Smelt ca. 200 g mørk chokolade i mikroovn eller over vandbad.
Læg et brød på en spatel og hæld chokolade over med en ske (Hav skålen med den smeltede chokolade nedenunder)
Bank overskudschokoladen af og sæt brødet på et stykke bagepapir.
Drys med hakkede hasselnødder, pistacienødder el.lign.
Tip: Rommen kan udelades