HomeHøjtider Crunchy lækkerbidskner

Crunchy lækkerbidskner

Posted in : Højtider, Jul on by : Dorthe Tags: ,

Spread the love

De her smager ubeskriveligt lækkert. Det er en af favoritterne her i huset 🙂

100 g Dumle-karameller
150 g Yankie Bar
50 g smør
5 dl Rice Krispies
125 g mælkechokolade

1 firkantet form ca. 20 x 20 cm

Skær karameller og Yankie Bar i mindre stykker, og læg dem i en gryde sammen med smørret. Smelt det hele forsigtigt sammen ved svag varme, til du får en jævn og glat masse. Tag gryden af varmen. Rør Rice Krispies i den smeltede chokoladeblanding.

Beklæd formen med bagepapir, og tryk konfektmassen ud i formen. Glat overfladen af massen med bagsiden af en ske. 
Hak mælkechokoladen, og smelt den i en skål over vandbad eller i mikroovn. Smør den ud på toppen af konfektmassen i et jævnt lag. 

Sæt formen på køl i 1 time.

Vip massen ud af formen og lad den stå i 5-10 minutter, før den skæres ud i mundrette bidder med en skarp kniv.
Opbevares i en tætsluttende dåse. 

TIP: Pynt evt. stykkerne med lidt smeltet hvid chokolade