24 februar, 2020
Påskekage med citron og chokolade
Posted in : Højtider, Kager, Moussekager, Påske on by : Dorthe Tags: chokolade, citron, Mandel, mandelbund
Denne kage er frisk og let, lige tilpas efter en god frokost. er lavet i en siliconeform og lagt på frost, så den kan laves i god tid.
Mandelbund:
ø20
200 g mandelmel/smuttede, fint blendede mandler
5 æggehvider
200 g sukker
1 spsk. hvedemel
¼ tsk. Bagepulver
Pisk æggehvider og sukker til sej marengs. Vend mandelmel, hvedemel og bagepulver i. Fordel dejen i en form foret med bagepapir.
Bag bunden ca. 30 min. ved 175 gr. på mist i ovnen.
Tag bunden ud af formen, når den er afkølet.
Chokolademousse
100 g lys eller mørk chokolade (Den mørke anbefales)
1 past. æggeblommer
1 past. æggehvider
1,5 dl piskefløde
50-75 g hakkede pistacienødder
Smelt chokoladen, pisk æggehviderne stive. Pisk æggeblommerne til de er lyse og vend chokoladen heri. Vend æggehviderne forsigtigt i moussen. Pisk fløden til skum, og vend den i chokoladecremen.
Fordel moussen i en form med små halvkugler og drys med hakkede pistacienødder. Læg formen i fryseren i min. en times tid.
Citronmousse:
3 blade husblas
100 g sukker
7 past. æggeblommer
5 dl fløde
Saft fra 2 øko citroner
Revet skal fra 1 øko citron
Læg husblas i koldt vand 10 minutter. Pisk æggeblommer, sukker og citronskal luftigt.
Pisk flødeskum let i en anden skål.
Varm citronsaften op i en gryde og tilsæt husblassen og rør rundt, til det er smeltet.
Tilføj lidt af æggeblandingen til citronsaften og rør godt, tilføj en smule mere og bliv ved, indtil det hele er blandet i.
Vend blandingen med flødeskum og vend det hele godt sammen.
Kom moussen i en siliconeform.
Læg chokoladebomberne ned i citronmoussen og læg forsigtigt kagebunden ovenpå og sæt kage i fryseren i min 8 timer.
Pynt:
Velvet spray
Chokoladeæg
Macaroon
Citronsyre
Spray velvet på kagen, mens den er frossen.
Pynt kagen med macaroon, chokolade og spiselige blomster lige før servering