HomeKager Kager Snaskede kanelsnegle

Snaskede kanelsnegle

Posted in : Kager, Mindre Kager on by : Dorthe Tags: , ,

Spread the love


Tid: 4 timer ialt, heraf 3 timers hævning

Kanelsnegle – til bradepande ca. 32×24 cm

2,5 dl kold mælk
25 g gær
1 lille æg
500-525 g hvedemel
75 g sukker
8 g salt
6 g stødt kardemomme (kan udelades)
75 g margarine

Kanelremonce
150 g blødt smør
50 g brun farin
50 g sukker
½ dl sirup
1 spsk kanel med lidt top

1 sammenpisket æg til pensling

Opløs gæren i mælken. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, kardemomme og salt og ælt dejeni en røremaskine i ca. 15 min.
Tilsæt herefter margarinen i mindre tern eller smelt den og hæld den i, og ælt i endnu ca. 15 min, til dejen igen er glat og slipper skålen.
Lad dejen hæve lunt og overdækket med et fugtigt klæde i 1½ time.

Pisk smør, brun farin, sukker, sirup og kanel sammen. Rul dejen ud til et rektangel på ca. 30×50 cm (ca. 0,5 cm tyk). Smør remoncen ud i et jævnt lag, rul dejen sammen, og skær den i 12 -15 lige store stykker. Smør en springform med smør, og stil kanelsneglene på højtkant tæt op ad hinanden heri. Lad dem hæve lunt og overdækket af et fugtigt klæde i ca. 1½ timer.
Pensl sneglene med æg, og bag dem i ca. 25 min ved 180 grader (Alm. ovn).

Sneglene kan også bages i hver sin muffinform (De store hvide)

TIP: skal de være ekstra festlige, pynt da med glasur og hakkede pistacienødder