HomeDesserter Kager med passionsfrugtmousse og karamelglaze

Kager med passionsfrugtmousse og karamelglaze

Posted in : Desserter, Glazekager, Kager, Mindre Kager on by : Dorthe Tags: , , ,

Spread the love

Disse kager er både friske og karamelagtige på samme tid.

6 kager
Der skal bruges en lille form på 15×15 cm og en siliconeform.


Karamelbund

45 g blødt smør
45 g brun farin
45 g marcipan
1 lille æg
1,5 spsk.citronsaft
25 g hvedemel
0,5 tsk vaniljesukker

Tænd ovnen på 175°. Læg bagepapir i formen, som skal være 15×15 cm.
Pisk smør, brun farin og groftrevet marcipan sammen i en skål .
Tilsæt ægget og citronsaft i og vend til sidst hvedemelet og vaniljesukkeret i dejen.
Fordel dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 15 minutter, til den er karamelfarvet og føles fast. Afkøl kagen helt. Skær kagen ud i 8 smalle, aflange kagebunde, som skal være ca. 1 cm smallere og kortere end dine forme. Læg dem i fryseren.

Passionsfrugtmousse
2¼ bladehusblas
0,5 dl passionfrugtsjucie eller 4 frugter
3 spsk. citronsaft
65 g sukker
1½ dl piskefløde
¾ dl skyr

Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Hvis du bruger frugter i stedet for juice: Halvér passionsfrugterne og skrab frugtkødet ud og mos frugtkødet gennem en finmasket si, så kernerne sorteres fra, og saften løber ned i en skål.
Varm passionsfrugtsaft, citronsaft og sukker op i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Vrid husblassen fri for vand, og opløs den i den varme saft.
Hæld passionssaften i en skål, og sæt den på køl i -510 minutter. Den skal være håndvarm.
Pisk fløden til skum og tilsæt skyr. Vend den let afkølede passionssaft i fløden lidt efter lidt, til du har en ensartet mousse.
Hæld moussen i en sprøjtepose, og klip et hul i spidsen. Sprøjt moussen ud i de aflange silikoneforme med ca. 1 cm til kanten. *
Tag kagen ud af fryseren og læg forsigtigt en afkølet bund ned i hver mousse, så den lige er dækket af mousse.
Sæt moussekagerne i fryseren i min. 6 timer

Ingen tilgængelig beskrivelse.


Karamelglace
5 bladehusblas
125 g karamelchokolade (Jeg brugte Callebaut Gold)
1 dl piskefløde
30 g vand
125 gsukker
125 g glukosesirup

Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Hak chokoladen meget fint.
Bland piskefløde, vand, sukker og glukosesirup i en gryde, og bring det langsomt til kogepunktet. Tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme flødeblanding.
Smelt chokoladen i flødeblandingen. Rør godt rundt med en dejskraber, til chokoladen er smeltet, og glazen er jævn og ensartet. Lad glazen køle ned til 35°.
Tag de frosne moussekager forsigtigt ud af silikoneformen, og placér dem på en rist med en bradepande under.
Hæld den 35° varme glace over kagerne, så de bliver helt dækket, og lad den overskydende glace løbe fra og ned i bradepanden. Løft forsigtigt de glazede moussekager over på et serveringsfad, når glacen har sat sig.

Pynt med chokoladekugler i guld og en hornviol eller en anden spiselig blomst.