Hveder

Posted in : Brød og boller, Højtider, Store Bededag on by : Dorthe Tags: , , ,

Spread the love

Varme hveder er en skøn tradition Store Bededag

Hveder, 15 stk.

15 g gær
3,5 dl koldt vand
2 æg
40 g sukker
1 stor tsk. stødt kardemomme
10 g salt
55 g smør, stuetemperatur
700 g hvedemel  
evt. 10 g. bageenzym

Bland ingredienserne og ælt dejen i ca. 10 min, til dejen bliver glat og blank.
Dæk dejen til og lad den hvile i 45 min- 1 time, til dejen har fået dobbelt størrelse.
Del dejen i 15 lige store stykker og form dem som boller. Læg dem i en dyb bradepande. (Min bradepande er 22×33 cm) De skal gerne stå tæt, hvis man kan lide de høje hveder som jeg 🙂  Som du kan se, stod mine ret tætte. 

Lad dem hæve under et klæde i 2,5 timer eller brug den hurtige metode:
Sæt et fad med kogende vand ind i din ovn Og luk lågen, Ca. 10 min før hvederne er færdige med at hæve første gang.
Sæt herefter hvederne ind i ovnen i 30 minutter og tag herefter fadet med vand og hvederne ud af ovnen.
tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Bag hvederne ca. 20 minutter ved 180° varmluft.
Sæt dem på en rist, og lad dem køle af.

Bageenzymer er helt naturlige, og gør dit brød mere let og luftigt og en bedre krumme. Derudover øger det holdbarheden på brødet.